Kunsten reddede hendes liv

Hun lytter lige så gerne til Mozart som til Rammstein, den 63-årige billedkunstner og terapeut Christine Gejlsbjerg, der i sen alder for alvor synes ved at etablere sig som kunstner. Netop nu er UC-kunstneren aktuel med udstilling hos Art & Frame i Hørsholm

18-10-2009

Af Ole Oxgren

- Jeg hader, når jeg en sjælden gang bliver sammenlignet med de der kvinder, som hyggemaler lidt og måske har taget et aftenskolekursus i oliemaleri og nu mener, de er kunstnere.

- Selv har jeg malet, siden jeg var fem. I snart 60 år – og jeg knokler med det. For mine billeder opstår ikke bare sådan en-to-tre. Jeg kan være måneder om at lave et billede.

Sådan fortæller Christine Gejlsbjerg. En kunstnerisk ildsjæl fra Anisse i Nordsjælland, som ikke kun har fint fat i sin egen karriere som billedkunstner men også bruger kunsten i sit terapeutiske arbejde. Dels på Nødebogård, en skole for elever med stærke psykiske lidelser, dels i private konsultationer, hvor mange, der har svært ved at åbne sig eller mangler ord til at udtrykke sig via arbejdet ved lærredet får et helt nyt sprog at udtrykke sig med.

- Ofte sker ens indre processer helt ubevidst, og maler man sammen med en terapeut synliggøres ofte selv meget dybe og problematiske forhold, forklarer Christine Gejlsbjerg, der om sine elever forklarer, at de ofte har en anden direkte adgang til rytmer, stærke farver og voldsomme bevægelser end andre. Og det giver deres værker nogle helt specielle fortolkningsmuligheder.

- Nogle af elverne er endda kommet så langt med deres malerier, at de er blevet optaget på Kunstakademiet, forklarer hun stolt.

Mellem fantasi og virkelighed

Selv gør Christine Gejlsbjerg også flittigt brug af sin underbevidsthed i sine malerier. Og så ikke mindst musik.

- Når jeg lytter til musik danser penslen rytmisk over lærredet og mine figurer dannes. Og det er lige meget, om det er Mozart eller Rammstein, jeg hører, forklarer hun.

Netop et portræt af Mozart er hovedværket på hendes udstilling hos Galleri Art & Frame i Hørsholm, som hun er aktuel med frem til udgangen af oktober. En komponist, som har inspireret hende til rigtigt mange af de godt 500 værker, det hidtil er blevet til i hendes karriere.

Men ellers er det i grænselandet mellem fantasi og virkelighed, hun gerne får sin inspiration:

- Dér, hvor virkeligheden forsvinder i en drøm, som hun forklarer det.

Krisen kradser

Som desværre rigtigt mange andre kunstnere er også Christine Gejlsbjerg ramt af den finansielle krise, men hun arbejder måske nok mere ihærdigt end så mange andre for ikke at blive opslugt af den. Fra den årle morgenstund – nogle vil måske sige sen nat – er hun i gang, og ofte sidder hun ved computeren fra kl. 04 for at udarbejde salgs- og udstillingsstrategier, opdatere sin hjemmeside og i det hele tiden sikre sin eksistens.

Hendes mand døde helt uventet for 11 år siden, hvilket førte hende ud i dyb, dyb krise, men jeg har lært at leve med det, og kræfterne til det har jeg fundet i maleriet og mine egne erfaringer som terapeut, forklarer Christine Gejlsbjerg.

I dag er hun eneforsørger og hver dag er en kamp for økonomisk overlevelse:

De lykkeligste stunder

- Jeg mangler altid penge og ville gerne have midlerne til endnu bedre at kunne markedsføre min kunst. Jeg får så megen ros for mine billeder, men salget halter stadig. Jeg var ellers virkelig ved at få godt fat – blive rigtigt etableret som kunstner – da finanskrisen tog fart, men det er svært lige nu.

Ofte bruger hun modeller, og dem lykkes det heldigvis at spise af med en rejemad og et glas vin for at sidde model.

- Jeg ville ikke kunne finde penge til at betale dem, men de er heldigvis så skønne og hjælpsomme, og det giver mig så megen god energi at være sammen med dem og så megen lyst til at male.

Samværet med andre mennesker er i det hele taget vigtigt for Christine Gejlsbjerg, og hun er da også i gang med at skabe fundamentet for en kunstnerkreds, der gerne skulle samle kunstnere indenfor alle genrer til gensidig støtte og inspiration, og så er hun en af den slags kunstnere, der meget gerne åbner dørene for publikum og viser rundt i sit atelier:

- Møderne med mit publikum er meget berigende, og lykkelige er de stunder, hvor jeg fornemmer, de har svært ved at slippe mine billeder. Så bliver man ikke kun rørt men ved, at man er lykkedes med sin kunst!

Se meget mere om Christine Gejlsbjerg på www.galleri-gejlsbjerg.dk .